Vejledning

Naturen som vejleder
“Som man råber i skoven får man svar”… Den ydre natur er en stærk og direkte sparringspartner for din egen indre natur. Når du bevidst er i din naturlige tilstedeværelse – ude i naturen – bliver de processer og livstemaer du gerne vil arbejde med, mere tydelige og klare når de bliver bragt frem. Helingsprocesserne bliver særligt hjulpet af de rene kræfter, der er tilstede, og naturen kan som ydre vejleder til indre processer have en både konfronterende og forløsende indvirkning, der indbyder til frisættelse og transformation i dig.

Vejledning i naturen
Mit arbejde foregår for det meste i naturen, når jeg arbejder med vejledning for mennesker og faciliterer veje til afklaring, indre fred, helhed og oplevelse af at komme hjem i sig selv. Jeg bruger stemmen som primært redskab, men også bevægelse, berøring, sidhe-kort(*) og bøn, alt efter behov. I processerne inviteres du aktivt ind i det felt, hvor resonansen mellem du og jeg og naturen forstærker og intensiverer dine dybere oplevelser og forståelse. En session i naturen indledes med samtale eller vandring i stilhed, alt efter hvad du har brug for at have fokus på.

Pris: 850 kr. Varighed: 90 min.

Sted
Ledreborgskovene (med mindre andet er aftalt): Kør til parkeringspladsen for enden af Skottehusvej, 4320 Lejre. Parkér på venstre side (golfbanerne for enden af vejen og skilt mod Hertadalen og Sagnlandet på højre hånd).

Medbring
Rygsæk med en flaske vand, vandtæt underlag til at sidde/ligge på og gerne et tæppe (efter årstiden). Du skal grundlæggende være indstillet på at arbejde i al slags vejr og forstå at det er en del af processen, dog – i tilfælde af kraftigt uvejr/force majeure aflyses sessionen udenfor og kan eventuelt fuldføres på Skype.

Aflysning
Aflyses en session, bedes dette gjort minimum 12 timer inden. Aflyses sessionen efter, hæfter du for det fulde beløb.

Andet sted
Efter aftale kan vi mødes i naturen nær dig, transportudgifter bliver da lagt til prisen.

Vejledning over Skype
Jeg tilbyder samtaler, sparring og coaching over Skype. Skype er en rigtig fin mulighed for dig, som har brug for at sidde derhjemme i trygge omgivelser og fx. kaste lys på mønstre eller udfordringer, som begrænser dig, og som du har brug for at gøre noget ved. Du får belyst ting fra flere sider, hjælp til at se muligheder i begrænsninger, støtte i beslutninger, du træffer og har brug for ikke at være alene med, og tilkendegivelser i valg, der har konsekvenser, som er svære at takle. Jeg tilbyder mit fulde nærvær, min opmærksomme klarhed og fokus, og et frirum til at være dig i. Jeg bruger under særlige omstændigheder Sidhe-kort(*)

Pris: 650 kr. Varighed: 60 min.

*Sidhe-kort
Sidhe-kort er en særlig version af det, som de fleste genkender som engle-kort. Sidhe (udtales Sjii) er et gælisk ord, som betyder “højenes folk” eller “fredens folk”, og refererer til det, vi herhjemme kalder for elverfolket. Det viste Sidhe-kortsæt, som er ét af flere, jeg anvender, er udviklet af Jeremy Berg i samarbejde med David Spangler (lorian.org).

 

Betaling
Beløbet skal være overført via MobilePay 23395116 eller på konto 6737 – 0000133794 senest 12 timer inden session.

Gruppesessioner
Jeg tilbyder også sessioner for små grupper efter aftale.